DEL 2: Beredskabsplan

For børn hvis forældre/søskende dør eller kommer i en livstruende situation.

Følelsesmæssig førstehjælp

Sørg for at skabe en situation præget af omsorg, forståelse, accept og støtte.
Hjælp med at skaffe fakta og information om, hvad der er sket, hvornår det er sket m.v.
Lyt intenst og opmærksomt til det, barnet fortæller.
Giv barnet mulighed for at fortælle om og udtrykke sine tanker og følelser.
Pas på ikke at lægge låg på (trøst ikke) ved at komme med bemærkninger som: ”Det kunne have været meget værre”. ”Tiden læger alle sår”. ”Der er mange andre der har det lige som dig”, osv.
Spørg ikke barnet om noget der er selvfølgeligt. Spørg f.eks. ikke: ”Er du ked af det”?, men vis at du ved barnet er meget ked af det. Sig f.eks. også, at du synes, det er meget trist, det der er sket, og at du synes, det er synd, at denne ulykkelige hændelse skal ramme netop der.

At give et dødsbudskab

Til det enkelte barn:
Personen, som giver budskabet, bør være en som barnet har tillid til og kender godt.
Budskabet skal være korrekt. Sørg for at have oplysninger parat om, hvornår og hvordan dødsfaldet skete, før barnet får budskabet.
Samtalen bør finde sted på et uforstyrret sted.
Informationen skal gives åbent og direkte, men med tid til mental forberedelse. Fortæl barnet at du kommer med triste nyheder.
Man bør give sig tid til at sidde sammen med barnet, efter at dødsbudskabet er givet, sådan at eventuelle reaktioner ofres tid og opmærksomhed.
Lad ikke barnet være alene, vær der hele tiden og lad andre gå med eventuelle beskeder. Fysisk kontakt kan have en beroligende virkning, men hvis barnet ikke ønsker dette, skal det respekteres.
Den voksne bør følge barnet hjem eller til det sted, hvor resten af familien er samlet.
Med barnets, forældrenes eller familiens tilladelse bør dets kammerater og disses forældre have besked om dødsfaldet så hurtigt som muligt.

Når elevgruppen skal informeres:
Giv beskeden korrekt og direkte.
Giv plads til spontane spørgsmål og kommentarer fra børnene. Hvis du ikke kender svarene på alle spørgsmål, så sig at du ikke ved det, men du vil prøve at undersøge det nærmere.

Yngre børn:
Fortæl, hvad døden indebærer, at alle livsfunktioner ophører (konkretiser: trækker ikke vejret, hjertet er holdt op med at slå) den døde kan ikke føle smerte, den døde kan ikke tænke og den døde kommer aldrig tilbage mere.
Informer børnene om ritualer og om hvordan de følgende dage bliver organiseret.
Fortæl børnene om almindelige følelsesmæssige reaktioner.
Brug et ritual eller en kort ceremoni for at afslutte situationen, tænde stearinlys og hejse flaget på halv stang.
Fortæl, at der de følgende dage vil blive sat tid af til at tale om det hændte.

Vurder om følgende skal iværksættes:

  • Voksnes og børns deltagelse i begravelsen. Dette aftales med forældre. Børn deltager ikke alene.
  • Hjemmebesøg
  • Hilsen til barnet i form af tegninger og/eller brev.
  • Kontakt til det netværk af voksne og børn, der er i skolens forældrekreds. Mange vil gerne hjælpe.
  • Skolen sender blomster

Nogle retningslinier for kommunikation med børn og unge i krise.
Kommunikationen skal være åben og ærlig, tilpasset alderen og uden abstrakte forklaringer.

Giv tid til at bearbejde det skete.
Accepter spørgsmål og samtale om hændelsen.
Accepter hændelsesrelateret leg, se på fotografier.
Accepter at koncentrationsproblemer kan nedsætte præstationerne.

Lad barnet vide at det er normalt at reagere.

  • Barnet kan reagere med stærke følelser, gråd, vrede, håbløshed, skam, skyld, forvirring

Foreslå måder det kan udtrykke sine følelser på:

  • Tegning, avisudklip
  • Lave mindealbum, hænge billeder op
  • Stileopgaver
  • Samtale
  • Rollespil
  • Rituelle markeringer, bl.a. på ulykkesstedet, gravstedet

 

Når et barn dør eller kommer i en livstruende situation

Hjælpen må her rettes mod forældrene, søskende og barnets kammerater. Vær opmærksom på, at enkelte børn kan have særlig tilknytning til den afdøde eller den livstruende syge.

Det er skolens vurdering om flg. skal iværksættes:
Orientering til kammerater og andre voksne, som barnet har berøring med.
Vurder hvilke ritualer, der skal iværksættes – her tænkes på mindeord, flaget på halv, blomster eller lys ved barnets plads, finde billeder frem af barnet m.v.
Voksnes/børns deltagelse i begravelsen.
Blomsterhilsen fra skolen. En reaktion overfor barnets nærmeste må under alle omstændigheder finde sted.
Skolen bør overveje at kontakte forældrene ved hjemmebesøg eller lign.
Mange forældre vil ved traumatiske hændelser få hjælp andre steder fra – fra hospitalets psykologer, Falcks psykologtjeneste, PPR eller lign. Skolens indsats vil være at gøre opmærksom på diverse muligheder men ellers mere rettet mod barnets kammerater og ansatte.
Et barn med en livstruende sygdom kan i perioder søge skole. Der tilrådes en grundig samtale med forældrene, så skolen kan følge op på forældrenes opfattelse af forløb, prognose, ”hvad ved barnet” m.v.

 

Når en medarbejder dør eller kommer i en livstruende situation

Direkte hjælp til den kriseramte.
Sørg for at skabe en situation præget af omsorg, forståelse, accept og støtte.
Hjælp med at skaffe fakta og information om, hvad der er sket, hvornår det er sket m.v.
Lyt intenst og opmærksomt til det, der fortælles.
Giv mulighed for at fortælle om og udtrykke tanker og følelser
Pas på ikke at lægge låg på samtalen.
Vær opmærksom på opfølgning – den fortsatte dialog.
Husk, at den kriseramte evt. føler skyld i sit forhold til sin arbejdsplads.
Vær opmærksom på, om der er et naturligt netværk

Skolen vurderer hvorledes flg. iværksættes:
Orientering til kolleger
Orientering til børn/forældre/
Samarbejde med pårørende

 

Information og gode råd:

Første kontakt til forældre i krise.

Lederen er den hovedansvarlige.
Personalet skal være informeret om, at i sådanne situationer skal lederen eller souschef kontaktes for videre handling. Man skal være opmærksom på, at forældre og personale kan have behov for, at lederen er meget tilstede i de første dage.

Den første kontakt til pårørende.

Det er vigtigt, at der etableres en kontakt for at tilkendegive, at man er bekendt med situationen og med henblik på at få aftalt, hvordan man informerer de øvrige berørte.
Det vil være klogt, inden du tager den første kontakt, at du tænker igennem, hvem det er, du skal henvende dig til, og hvad du vil sige. Husk, du kontakter et menneske i krise. Bliver du berørt af situationen, gør det ingenting.
Forvis dig om, at der er nogen hos den kriseramte.
Den første kontakt tages af lederen. Herefter vurderes det, hvem der skal have den fortsatte kontakt.

Når krisesituationen opstår:
Den person, der først bliver opmærksom på den akutte episode sørger for at underrette ledelsen.
Den kriseramte må ikke lades alene, men skal sikres ro og fred og beskyttes fra alles ellers velmenende interesse.
Giv tryghed – lad medarbejderen selv tale.
Kontakt familie/bekendte, hvis det skønnes nødvendigt – spørg ikke først den kriseramte.
Sørg for afhentning af familie alle følgeskab hjem i taxa.

Ledelsen er ansvarlig for orientering og opfølgning i krisesituationer overfor den berørte medarbejder, kollegerne m.v. I alvorlige tilfælde underrettes endvidere kommunaldirektøren.

Gode råd til en kriseramt:
Giv udtryk for dine følelser.
Tal om hændelsen – luk dig ikke inde.
Bearbejd oplevelsen, eventuelt ved at skrive den ned.
Erkend, hvis du har psykiske og fysiske følgevirkninger af en krisesituation.
Søg eventuelt læge og undlad ikke at tage en samtale med en psykolog. Dette tilbydes af DLF.
Genoptag dit arbejde og dine fritidsaktiviteter hurtigst muligt efter episoden.

Ved alvorlige hændelser, som hele skolen skal informeres om, kan ovenstående beslutnings- og informationsdiagram benyttes. Når der i planen er nævnt, at ”skolen vurderer” er det tanken at der i givne tilfælde nedsættes et ”kriseråd” bestående af skoleinspektør, viceinspektør, skolepsykolog, lærere og andre alt efter situationen.

Eksempel på information til forældre:

Til skolens forældre.
I forbindelse med den tragiske hændelse, der fandt sted xxxxxxxxx, vil vi gerne informere nærmere om, hvilke tiltag vi fra skolens side har iværksat.

Da det stod klart for os hvad der var sket, kontaktede vi Falcks psykologhjælp, vores egen skolepsykolog og præster, for i fællesskab at yde bedst mulig hjælp og støtte til elever og personale. Eleverne blev orienteret om det hændte klassevis via deres klasselærer og anden lærer, så der var mindst 2 voksne til stede, da meddelelsen skulle gives. Senere på dagen blev der afholdt et møde, hvor hele personalet og psykologer deltog. Her blev der meldt tilbage fra lærerne, hvordan reaktionen havde været hos eleverne og hvem der evt. havde mest brug for hjælp.

Der lagt en buket blomster og tændt stearinlys på xxxx plads.. Vi rokerede rundt med lærerne således at klasselærerne havde deres egen klasse en stor del af dagen.

Kl. 10 samledes alle elever og hele personalet til en lille højtidelighed i skolens Aula. Der blev sunget en sang og jeg holdt en tale. Afslutningsvis blev der holdt et øjebliks stilhed. Senere på blev der holdt et møde mellem klasselærer, skolepsykolog og undertegnede for at planlægge det videre forløb i arbejdet med de ”kriseramte” børn. Det blev således aftalt at skolepsykolog Xxxx Xxxx deltager et antal timer i den ”ramte” klasse for at medvirke i dialogen med børnene. Ligeledes er der aftalt møde mellem klasselæreren og psykologen hver uge, i foreløbig 3 uger for at følge op på elever, der har det dårligt.

Alle klasselærere og også øvrige lærere er meget opmærksomme på, hvis der er elever der reagerer i en grad, som virker bekymrende. Det kan være længere søvnløshed, træthed, manglende humør m.m. I den forbindelse sender vi en Falck – pjece hjem til alle forældre. Pjecen hedder ”Når ulykken sker”. Der er en række nyttige oplysninger og råd, som kan være gavnlige i den nuværende situation. Vi er meget opmærksomme på, at der kan gå lang tid hos nogle elever, før eventuelle reaktioner kommer frem til overfladen. Vi vil derfor i tiden fremover løbende følge op på situationen og sætte ind med hjælp, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Xxx dag. xx. xxber kl. 10 vil præst i kirken, Xxx Xxx, holde en andagt, hvor alle skolens elever og ansatte vil deltage. Forældre er også meget velkomne.

Ud over ovenstående tiltag er der også taget initiativ til, at personalet kan få mulighed for at tale med en krisepsykolog. Forældre, der har haft oplevelsen tæt inde på livet, bedes søge hjælp hos egen læge, idet vi som skole ikke har ressourcer til at klare alle problemer.

Til slut vil jeg opfordre elever og forældre til at undgå pressen. Vi har på skolen været udsat for et stort pres fra pressens side. Vi tror at fællesskabsfølelse og kammeratskab kan være med til at gøre sorgen og savnet en smule mindre.

Dagens aktiviteter

Uge 46
Tirsdag, 13. 11. 2018
Skoleaktivitet7GG
Skole - hjem samtaler 7.GG
BA, CL
Skoleaktivitet
09:00-10:30MED møde 9-10.30
BS, CHS, CB, MK, MBJ, HS, HJ, PM
Skoleaktivitet8GG/8ID/8NA
17:00-18:15Dialogmøde SSP 8.årg.
Se hele kalenderen