Tysk rap fandt vej til klasselokalet

Elever på Nordagerskolen fik torsdag en tysklektion af Zoran Lekovic. Den bestod af at rappe på tysk og var et forsøg på at gøre tysk mere populært.

Ich bin. Du bist. Er, sie, es ist.

De fleste kan formentlig huske remsen – og andre – fra tyskundervisningen i skolen. Mange kan nok også genkende et sprog med en vanskelig grammatik og en svær udtale.

Torsdag gled de tyske gloser lidt nemmere og muntert ned for eleverne i 7ID og 7IT på Nordagerskolen, da bosniskfødte Zoran Lekovic kom forbi med sit “lær tysk med tysk rap”-projekt.

– I gymnasiet lærte jeg tysk ved hjælp af tysk rap, og jeg har lært dansk ved at lytte til rap, forklarer Zoran Lekovic, der nu turnerer rundt i landet og rapper på tysk med skoleelever.

– Det er en god måde at lære udtalen på. At rappe er faktisk at sige hele sætninger, påpeger Zoran Lekovic.
Elever på Nordagerskolen fik torsdag en tysklektion af Zoran Lekovic. Den bestod af at rappe på tysk og var et forsøg på at gøre tysk mere populært.

Hans besøg er et led i skolens ambition om at gøre tysk mere attraktivt.

– I gamle dage havde vi tysk fjernsyn, men i dag bliver de unge kun præsenteret for engelsk hele tiden. Den første snak, jeg har med de unge, er om, hvorfor man skal lære tysk, for det kan de ikke se en grund til, siger tysklærer på Nordagerskolen Sarah Edut og understreger, at mange elever har en tro på, at tysk er møghamrende svært – vel at mærke inden de får det i skolen.

– Det hører de fra større søskende, siger Sarah Edut, inden hun sammen med Iben Fald Hansen og de øvrige elever stimler sammen i klasselokalet.

Den 14-årige elev på IT-linjen vil gerne skrive under på, at tysk er svært.

– Lidt. Det er udtalen af ordene og stavningen. At rappe på tysk bliver da lidt spændende, mener Iben Fald Hansen, inden hun og knap 50 andre går i gang med dagens lektion, der både omfatter rap, håndtegn og smil på læben.

– Det er lidt mærkeligt, for jeg har aldrig sunget på tysk. Det er udfordrende, siger Iben Fald Hansen, da tysk-lektionen er halvvejs.

Mikkel Lynggren Nielsen er dog ikke helt faldet for den alternative undervisning.

– Jeg kan bare ikke lide tysk, lyder det ærlige svar fra ham.

Om tirsdagens arrangement får en gavnlig effekt på sigt, det kan Sarah Edut kun håbe på.

– Ellers har de fået en sjov oplevelse, smiler tysklæreren.

Dagens aktiviteter

Uge 46
Tirsdag, 13. 11. 2018
Skoleaktivitet7GG
Skole - hjem samtaler 7.GG
BA, CL
Skoleaktivitet
09:00-10:30MED møde 9-10.30
BS, CHS, CB, MK, MBJ, HS, HJ, PM
Skoleaktivitet8GG/8ID/8NA
17:00-18:15Dialogmøde SSP 8.årg.
Se hele kalenderen